4. december

Ja, billedet var også fra 2014, da fysikundervisningen på Morsø Gymnasium var flyvende. Fysik A-eleverne måtte dengang tage flyvercertifikat for at blive studenter. En kort instruktion fra flyvelederen på Tødsø lufthavn, og så gik det up in the sky mens skolens altid optimistiske fysiklærer, Olivier Cointe, hujede og råbte ALLEZ! ALLEZ!! ALLEZ!!! Ned kom alle elever igen og fik vinger på skuldrene. Sådan lærte man aerodynamik i fysiktimerne i de gode gamle dage på Morsø Gymnasium.

Apropos flyvende: Gammelnisse fandt dette billede i albummet:

Det er også fra de gamle dage hvor man uden flyskam og Thunberg-skældud sendte Morsø Gymnasiums elever på studierejse langt ud i den vide verden til et land hvor der er heste opkaldt efter landet.
Gæt hvor eleverne fra 2.b er rejst hen og hvornår de gjorde det (årstal). Skolens Instagram kan måske hjælpe, hvis man scroller nedad hele natten og morgenen med: https://www.instagram.com/morsoegymnasium/

Send dit svar til gammelnisse@morsoe-gym.dk, og du vil ikke blive skuffet over den præmie du måske vinder. Dog må du vente til mandag morgen med at få den.



Kommentarer