Opslag

24. december

Billede
Klasserne har rejst i øst og vest og været i nord og syd, men Gammelnisses album slutter med et skolebesøg fra det ydre rum ... Danmarks eneste menneske, der også har bevæget sig på den tredje akse (op og ned). Astronauten Andreas Mogensen aflagde besøg (dog ikke i rumfartøj) januar 2016 og lod sig interviewe af skolens videojournalister, Mette og Mikkel: Gammelnisse synes det er en mærkelig tid han som 266 årig har oplevet ved at bladre i den store billedbog fra Morsø Gymnasium. Men han er glad for at så mange har kigget med og forklaret det ene og det andet ... og det tredje med. Så blev det endelig jul!

23. december

Billede
Klasserne fløj i øst og i vest i 10'erne. To klasser havnede i New York og vandrede op og ned ad selveste Broadway i september-sommer 2017: ... og Frihedsgudinden fejrede stolt besøget fra den gamle verdens yderste udkant: Nu er det snart jul og Gammelnisse lukker i morgen bogen for sidste gang.

22. december

Billede
Her tre dage før jul har Gammelnisse fundet et billede fra 3.i's studietur til Instanbul oktober 2015. 3.i besøgte bl.a. den berømte Hagia Sophia moské: Det var dengang, før Corona og klimaskam, hvor studieturene gik i øst og vest.

21. december

Billede
De mange bare fødder blev monteret i gymnasiehallen i 2014 efter i flere år at have fungeret som plankeværk ved metrobyggeriet. Mirakuløst overlevede Ole Sporrings muntre plankeværk vejr og vandaler i det indre København. Ole Sporring (nu afdød) bestemte sig for at plankeværket skulle doneres til Nykøbing hvor han tilbragte nogle år af barndommen og gennemførte 1.g inden familien drog til København. Ole Sporrings altid skæve kunst har givet ham en blivende plads i den danske kunsthistorie. Her ses kunstneren sammen med daværende rektor, Kurt Sonne Thomsen, under arbejdet med at montere de flere meter store plader i hallen foråret 2014: Her ses plankeværket på den oprindelige placering (Nørrebro, København): Følg med de sidste tre dage op til jul. Gammelnisse finder de sidste billeder i albummet.

20. december

Billede
Klatringen i hallen tog sin begyndelse i 2016. Først sendte man lærerne til top, og da karabinhager og knuder holdt, kunne det blive elevernes tur: Og nu den sidste konkurrence (OBS: julekalenderen fortsætter til og med juleaften):  Apropos Jespers bare fødder og hallen, så vil Gammelnisse gerne vide hvornår Ole Sporrings gigantiske udsmykning "Bare fødder" blev monteret i hallen. Send dit svar til  gammelnisse@morsoe-gym.dk , og du vil ikke blive skuffet over den præmie du måske vinder, men først får på kontoret i løbet 2022.

19. december

Billede
Anlæggelsen af atletikbanen startede efteråret 2016, men den var først klar til officiel indvielse efter sommerferien 2017. Hvad angår idræt har Morsø Gymnasium opgraderet til Spitzenklasse de senere år: Atletikbane, mountainbike ... og klatrevæg. Gammelnisse vil gerne vide hvornår klatrevæggen blev indviet, og de første elever blev sendt til tops? Send dit svar til gammelnisse@morsoe-gym.dk , og du vil ikke blive skuffet over den præmie du måske vinder. Dog må du vente i spænding på om det bliver dig. Og du får nok først din gave i 2022.

18. december

Billede
Det var 19. marts 2018 at Gitta Malling stak spaden i jorden og startede det største byggeprojekt på Limfjordsvej i nyere tid. I begyndelsen var det svært at se det skønne ved betonklodserne: Apropos nye projekter på Limfjordsvej må vi ikke glemme anlæggelsen af atletikstadion (i folkemunde Sonne Stadion). Hvornår sprang løberne første gang ud af startblokkene på dette prægtige idrætsanlæg?   Gammelnisse vil gerne vide hvornår idrættens daværende øverste leder for hele Danmark, Niels Nygaard, klippede snoren. Lokale medier, Sociale medier og hukommelsen kan måske hjælpe med at finde svaret. Send det til   gammelnisse@morsoe-gym.dk ,  og du vil ikke blive skuffet over den præmie du måske vinder. Dog må du vente og være tålmodigt på at skolen åbner igen.